Page 19 - SNT_25

afbetalingsformen vandt frem, var der
mange husmødre der fik en Nilfisk, ja,
ofte sagde folk ikke støvsuger, de sagde
bare Nilfisk.

Og for dem der ikke havde råd, var der
andre muligheder, i gaden på Amager
hvor vi boede, der udlejede ”rullemutter”
et par Nilfisk for 1 krone i timen. Så var
det bare med at få gang i den, når folk
kom hjem med Nilfisken. ”Rullemutter”
var damen, der havde Rulleforret-
ningen*, altså hun rullede tøj for folk,
ofte på et ældre stort monster af en
maskine med en stor trækasse fyldt med
kampesten. Disse monstre havde F&N
iøvrigt i sin tid været med til at
elektricificere med mindre elektro-
motorer, som man producerede den-
gang, --- før elektromotoren havde man
haft en stor dreng til at dreje på et stort affjedring, de er endog meget gennem- og egentlig må man give ham ret, det var
svinghjul, ikke noget voldsomt tænkte, i modsætning til de de gamle ikke der fremtiden lå for Fisker & Nielsen.
spændende job. Vi havde dog en Nilfisk, sadler med ”sofafjedrene”, der bare er en Men man havde den igangværende
der var købt brugt, den stammede fra sadel. Nimbusproduktion, med ret gode
slutningen af 1930´erne. leverancer til især Forsvaret, og
Men efterhånden blev Anders Fisker Forsvaret var en kunde der ikke var spor
Motorcykelproduktionen kom også godt mærket af sin sygdom, dissimineret interesseret i ændringer. Forsvaret ville
i gang, og ”alle” ønskede sig en Nimbus i sclerose. Han ville gerne videreudvikle have Nimbusser der var fastfrosset som
slutningen af 1940´erne, og starten af på Nimbussen, vel først og fremmest var 1952 modellen.
1950`erne. Især Forsvaret fik leveret det vel noget P.A. Fisker var med til at
mange Nimbusser, var det ca. 20% af påvirke, at der blev afsat ressourcer til Anders Fisker fik sit eget lille team, med
produktionen? Anders Fiskers arbejde, nok med nogle få medarbejdere under ledelse af
hensyntagen til hans sygdom. prøvemester Rasmussen, Sønderup var
Men efterhånden ville familierne jo have med i det team, og han har fortalt mig at
en lille bil, og midt i halvtredserne blev Såvidt man har forstået var Erik Fisker han var med til at lave alle de
det nemmere, man fjernede indkøbs- mod at arbejde videre med motorcykler, baghjulsaffjedrede prototyper, MC 100
tilladelserne og lignende restriktioner,
men tro nu ikke træerne voksede ind i
himlen af den grund, i stedet blev de i
forvejen ret høje afgifter, forhøjet til det
niveau vi kender i dag.

Prisen på en Nimbus med bagsæde og
sidevogn nærmede sig stærkt de 10.000
kr, ca. det samme som en mindre bil som
Renault 4 CV, en Folkevogn kostede
nogen tusinde mere. Så folk ville have
biler, de fleste Nimbusforhandlere blev
Folkevognsforhandlere, -- godt nok,
kunderne var de samme, og der kom
snart mange flere kunder. Nogle Nim-
busforhandlere handlede med Austin
eller Morris, det var jo englændernes
”folkevogne”.

Anders Fisker var udmærket klar over at
Nimbussen var forældet i forhold til
mange andre motorcykler, men det er jo
sin sag at udvikle noget nyt, især når
produktionen ikke var større end den var.
Der kom den høje forgaffel, og sadlerne
med gummiaffjedring. Prøv en gang at
kigge på et sæt sadler med gummi-

*Mangelbod, skulle vi säga på svenska.

19