Page 17 - SNT_25

kvarteret, Viktoriagade, senere da der
kom mange gæstearbejdere var der
mange af dem der bosatte sig der, og
gaden blev og bliver vel kaldt ”Lille
Istanbul”.

Men dengang midt i 1960´erne var det et
almindeligt arbejderkvarter, men det var
ret slidt. Der var en hel del mindre
forretninger, - selv om butiksdøden
allerede var begyndt for de mindre
forretninger. Men man fik hurtigt
indtrykket af, at næsten ”alle kendte
alle”, lidt lige som i en mindre landsby.

Sønderup, -man brugte aldrig fornavnet
– viste sig at være en mand på omkring
de 60 år, og han kiggede lidt kritisk på
min Nimbus, har nok tænkt at den
trængte til en ”kærlig hånd” rent
mekanisk.

Det viste sig at han havde en garage,
sådan set i baggården til den store Saga skiftet lidt småting undervejs. Jeg kom var mit store ”grødhoved” der var i vejen,
biograf på Vesterbrogade, men der var tilbage flere gange, og fik lavet så han valgte den løsning at stikke mig
også indkørsel bagfra, og han havde kun forskelligt, mindre ting. Og blev budt værktøjet i hånden, og så forklare hvad
3 minutters gang derover. med hjem til kaffe. jeg skulle gøre, og det passede mig
gevaldigt, og jeg kunne jo så også se hvad
Til daglig til arbejde kørte han på en Og fik hilst på beboere i kvarteret, bl.a. jeg skulle anskaffe mig af håndværktøj til
Nimbus med sidevogn, og den blev skomageren som havde en lille mit eget værksted hjemme i kælderen.
absolut kun vedligeholdt mekanisk, den skomagerforretning. Han havde også en
så ikke ret godt ud, den stod som regel på Nimbus med sidevogn, og jeg var ret Vi fik så også telefon, og Sønderup kunne
gaden. imponeret af det specielle beslag han så ringe efter mig når der var brug for
havde fået lavet på forgaflen, beslaget det, og jeg kom jo gerne.
I garagen stod hjertebarnet, en Ford var til hans stok.
Prefect ca. årgang 1956, den blev pudset, Selv om Nimbusstumper ikke var dyre at
vokset og plejet, og kom helst kun ud og Men skomageren var alvorligt sur, da købe hos Svend Aage Engstrøm og Josef
køre når det var solskin. han skulle have fornyet sit kørekort, Koch, så var det billigere at jeg købte hos
havde de ganske simpelt taget solokor- Sønderup, han fik jo stor rabat når han
tet. Men det kunne jo egentlig være købte på fabrikken, men selvfølgelig var
ligemeget, for han ville aldrig komme til det jo ikke alt han lå inde med.
at køre solomotorcykel mere.
Han besøgte os tit, hvis han vidste jeg
Så det blev også tit til at hvis jeg regnede ikke var på vagt, han kunne godt lide at
med at Sønderup gik i garagen, så kigge forbi sent søndag formiddag og få
kiggede jeg tit forbi, husk på, vi havde en kop kaffe, og han fortalte mange ting.
ikke telefon hjemme, skulle altid i en Det skadede så heller ikke, at min kone
Men i enden af garagen var der ret god telefonbox, hvis vi skulle ringe. Og Aase dengang arbejde på E. Nobels
plads til et stort værkstedsbord, på mobiltelefoner var der vel knapt nogen tobaksfabrik på Christianshavn, og for
væggen hang værktøjstavler, også en helt der havde drømt om endnu. Så man hver 1000 cerutter hun sorterede, så fik
komplet Nimbus værktøjstavle og på kiggede bare forbi hvis det var.
gulvet stod en Nimbus motorstand.
Men så fik Sønderup en god idè, han gad
Min Nimbus blev taget under ikke at skrue sidevognen af, hvis han
behandling, motoren blev taget ud, skulle reparere motor på en
Sønderup så gerne at jeg var der, og sidevognscykel, og han kunne jo ikke
kunne give en hånd med til at løfte stellet løfte det hele op over motoren alene, så
op over motoren, og motoren op i der havde han brug for mine kræfter. Så
motorstativet. han spurgte jo så om jeg kunne kigge
forbi den og den dag, for der skulle han
Jeg fulgte naturligvis opmærksomt med i reparere på en sidevognscykel.
hvad der skete, og de vippearmsgummier
blev hurtigt skiftet, og det hele samlet Men når vi så havde fået motoren ud af
igen, med nye pakninger ved dyret, op i bukken, og af med bundkarret,
udstødningsmanifolden, og der blev så kunne han ikke se noget som helst, det

17