Page 16 - SNT_25

Hertel Sønderup

I sin tid aftjente jeg min værnepligt i
Søværnets Militærpoliti. Kom fra
Handelsfåden hvor jeg havde sejlet
primært i Grønlandsfarten, og var
temmelig erfaren på et skibsdæk.

Men motorkøretøjer havde jeg ikke rigtig
kendskab til, - havde vel en gang prøvet
at køre 100 meter hen ad et kajområde på
min broders NSU Quickly knallert. Så det
var en åbenbaring da jeg blev sat på en
Nimbus, og fik kørekort. Det passede mig
vældig godt, og var nok en af årsagerne
til at jeg blev i tjenesten knap 5 år.

To uger efter modtagelsen af det
Militære kørekort til motorcykel solo, og
med sidevogn, blev det vekslet til et civilt
kørekort, og straks efter var jeg ude i
byen, og fik anskaffet en 1936 Nimbus,
synet og indregistreret til 1200 kr. På
papirerne stod godt nok 1936, og senere
fandt jeg ud af at stellet var det
oprindelige, men den var ombygget med
høj forgaffel, og forsadlen var med
gummistropper. Det var stelnr. 2366, i
1936 solgt fra Offer Andersen i Næstved,
ved jeg nu i dag. arbejde, og som nygift blev hun da også en pænt stor Nimbusforretning. Der blev
tit hentet fra arbejde når tjenesten tillod da stadig solgt reservedele og repareret
Det var jo en åbenbaring, en stor frihed, det. Nimbusser. Men da det jo længe havde
og min kone Aase, og jeg havde stor været slut med salg af nye Nimbusser,
glæde af den, og den blev da også tit Vi boede på Amager, og der lå Svend (der blev jo ikke solgt mange i de sidste
brugt til at køre hende og mig selv på Aage Engstrøms forretning, oprindelig år), så var det jo nu Folkevogne det
drejede sig om, og der blev virkelig solgt
mange, og Engstrøms forretning blev
rigtig stor, med flere afdelinger.

Nimbussen trængte til nogle nye
vippearmgummier, men man syntes jo
ikke altid at pengene var til at sende
motorcyklen på værksted. Så fandt jeg
ud af at min broders svigerfar Albert
Christensen havde været ansat på Fisker
& Nielsen som værkfører i mange år. Han
fortalte mig at han havde en ældre svend,
som gik og skruede lidt Nimbus for folk,
for at tjene en skilling til ekstra
lommepenge.

Så jeg ringede til Holger Sønderup og fik
en aftale om at jeg skulle komme ind til
ham. Han boede på Vesterbro i Køben-
havn, i en af de allerældste gader i

16