Page 20 - SNT_25

motoren, den tocylindrede Nimbus, og Den sidste større produktion af Nimbus dukkede der noget op, man havde et lille
motorerne med ”roterende ventiler”. reservedele der blev produceret hos firmamuseum, og der kom til at stå
F&N, var i 1972, og det var Kakkelovnsrør produktionsnummer 2,
Jeg hørte jo godt efter, men han havde jo bremsepedaler, soldaternes forbrug var den tocylindrede prototype, en
ikke nogen billeder eller noget på skrift. stort, og Nimbusforhandlerne solgte gennemskåret, plus flere andre. Og der
Man gik jo ikke sådan rundt med mange. var en masse løse ting, forgafler, hjulnav,
kameraer dengang, som alle jo har i gearkasser m.m. Kakkelovnsrør nr. 2
deres telefon i dag, og da slet ikke på Det var på den tid sådan når man kørte havde i sin tid kørt som budcykel for
eens arbejdsplads, og under ingen til syn, så skulle synsmanden helst finde fabrikken til levering af især reservedele
omstændigheder hvis man arbejdede i mindst een fejl på så gammelt et køretøj til støvsugere og motorcykler. Men
en udviklingsafdeling. I dag er der – for statistikkens skyld. Så det var nemt havde så stået i mange år, men allerede
utroligt mange ting jeg ærgrer mig over at sige, og skrive ´Slør i bremsepedal´, for mange år siden havde man gjort den
jeg ikke har nogen billeder af. og selv om man ikke skulle stille til i stand, og selvfølgelig var der i dens tid
omsyn, så skulle den skiftes. Og en bare sat nye almindelige standarddele
Men Sønderup var med til at udvikle alt bremsepedal kostede dengang 35 på, Så den fremstod og fremstår også i
dette, som jo blev lagt på hylden, inden kroner, så man kunne køre hen til en dag som en almindelig ”Rør” A model.
det var rigtig færdigt. Og det stoppede jo forhandler og købe en, og endog låne Men stellet på den er stellet fra nr. 2,
også helt af sig selv, da Anders Fisker værktøj og skifte den med det samme. og i nr. 2´s stel er der noget af stellet fra
ikke kunne arbejde mere. Allerede 10 år efter var jeg i gang med at nr. 1.
få produceret nye bremsepedaler for
Men der produceredes jo stadig Enghave Motor. Sønderup har så fortalt mig, at omkring
Nimbusser, selv om man kan sige at det starten af 1960´erne havde Danmarks
udviklede sig til at man producerede en Så for Sønderup var det slut med at Tekniske Museum fået bygget en ny stor
masse dele af alle typer, og når der så var arbejde med Nimbus. Men alligevel bygning i Helsingør, og direktøren dér,
bestillinger nok, samlede man en serie.
I storhedstiden var en serie 100
motorcykler, senere 50, og i de sidste år
var en serie normalt på 25 Nimbusser.

Der blev virkelig produceret mange dele,
som vi vil kalde reservedele. Forsvaret
var storaftager af dele, og bestilte store
mængder af ting som styr og alt tilbehør
til styr, fodhvilere, gearskifter og
bremsepedaler, altsammen dele der blev
beskadiget når soldaterne væltede på
motorcyklerne. Forsvarets mekanikere
stod ikke og biksede med at rette en skæv
gearskiftepedal, der blev skrevet en liste
over hvad der skulle bruges af nye dele,
og de blev så monteret, f.eks. et komplet
nyt gearskifte.

Forsvaret bestilte også store mængder af
den specielle værktøjskasse til at
montere bag bagsædet, i stedet for den
civile værktøjskasse, som sad nede under
motorcyklen, de blev banket flade når
soldaterne kørte i terræn.

direktør K.O.B. Jørgensen ønskede sig et
”Kakkelovnsrør”. Så Erik Fisker forærede
ham nr. 2 fra firmamuseet.

Der gik så et stykke tid, så stillede P.A.
Fisker på Erik Fiskers kontor, og sagde:
”Du har foræret MIN motorcykel væk, det
kan du ikke tillade dig, den SKAL tilbage”.
Så Erik Fisker måtte krybe til korset, og
bede om at få nr. 2 tilbage. Og så havde
han fat i Nimbusforhandleren Harry
Dreiager, som skaffede det ”Rør” som står
på Teknisk Museum i dag. Det er en B
model, men Dreiager havde en A model,

20