Page 9 - SNT_25

Geysir der springer.
ker. Vi takkede ja og fortrød det absolut polen, og så kunne han starte, men den Der var ca. 90 km til Gullfoss. Alle sagde,
ikke. Det var et fantastisk sted, med en kunne ikke lade så meget, at den kunne at vejen sydover var dårligere end nord-
fantastisk udsigt og et meget specielt køre med lys og GPS. Jeg fik GPS’en, han over. Vi mødte to hollændere, som trøs-
landskab. Længere oppe var der stadig slukkede sit lys, og så krydsede vi fingre tede mig med, at de første 30 km var de
sne med spor af snowboards. Jeg var og begav os afsted (det skulle nok gå, for dårligste. Det var kortere end at køre
glad for, at vi valgte bilen. Vejen var om vi havde et ekstra batteri i sidetasken). nordover og ud fra højfjeldet, så der var
muligt endnu værre end noget andet, vi Mens vi stod der på vejen, ”midt i ingen- ingen anden mulig vej end sydover.
havde kørt på indtil da. ting” stoppede en italiener på en stor Hollænderne sagde, at når vi kom til en
cafe, skulle vi køre ind og spise en por-
tion suppe, og så ville vejen blive bedre.
Jeg var dog ikke enig med ham. Så min
glæde var stor da vi endelig kom til as-
faltvej og kort efter det store vandfald
Gullfoss. Det var en meget anstrengen-
de, men også storslået, tur ind over høj-
fjeldet. Skulle man nyde udsigten og
landskabet, var man nødt til at stoppe
op. Når man kørte, var det en nødven-
dighed, at kikke på vejen hele tiden, for
at styre uden om sten, huller eller andre
udfordringer. Utroligt nok tabte vi ing-
enting på cyklerne, men det er sikkert,
at de nu er gennemtestet for løse dele!

Vi gik en tur og kikkede på storslåede
vandfald endnu engang. Derfra kørte vi
til Geýsír, hvor de varme kilder springer
10-15 meter højt for hver 10-15 min. Sta-
dig med den karakteristiske lugt af
svovl, som hænger i næsen. Her var der
den første tank, efter vi kom ud fra høj-
Næste morgen, tirsdag den 9. august, BMW og spurgte om han kunne hjælpe. fjeldet. Vi havde tidligere delt den ene
pakkede vi igen vores cykler og begav os Op af en lomme i sin jakke, trak han et reservedunk og trillede nu hen til tan-
ud mod rute 35 for at kører syd over til laderelæ og spurgte, om det var et vi ken, for at opdage at den ikke virkede!
Gullfoss. Vi havde ikke kørt langt, før kunne bruge, for så måtte vi få det. Der Så vi delte den anden reservedunk og
Knud Erik fik problemer. Han gik i stå er en helt speciel positiv ånd på Island. kørte videre til næste tank ca. 20 km
og kunne ikke starte igen. Ingen strøm- Alle vil gerne hjælpe hinanden, lokale væk, hvor vi fik tanket. På tanken spurg-
intet liv. Var det batteriet? Laderelæet? som turister. Laderelæet var dog ikke te jeg en islænding om vej. Jeg ville køre
Heldigvis var der god mobil forbindelse, konvertibelt til Nimbus. Selv om BMW en omvej for at undgå jordvej, men han
så Knud Erik ringede til Preben og fik har meget tilfælles med Nimbus, er de jo overbeviste mig om at de 7 km. jordvej,
snakket fejlkilderne igennem. Det viste gået over til 12v, så et 12v relæ kunne ik- som var en genvej, var god jordvej. Jeg
sig at den ene pol på batteriet var tykt ke bruges. har nu lært at islændinge har et andet
belagt med ir og det elektroniske lade- forhold til den slags, end en dansk
relæ var defekt. Knud Erik fik renset Nimbuskører. De kører jo stort set alle i

9