Page 10 - SNT_25

firhjulstrækkere. Vi tog genvejen til en
campingplads i Laugarvatn og slog lejr.
Her faldt vi i snak med et norsk par, der
gav os et tip om en campingplads, hvor
man kunne slå telt op i drivhus. Inte-
ressant, fordi de lovede temmelig me-
gen regn næste nat.
Onsdag morgen, den 10. august, regnede
det og vi trak tiden med at stå op. Det
lønnede sig, for vi fik pakket i tørrevejr
og kørte afsted mod Reykholt nordover
til ”drivhus campingpladsen”. Gennem
Thingvellir sletten, som er på Unescos
verdensarvs liste, og videre af 63 km
elendig jordvej. Forbi et vejarbejde,
hvor skiltning var ikke eksisterende, og
vi kørte slalom mellem en dumper og en
lastbil. Vi fandt campingpladsen, fik
tanket og slået lejr. Vi valgte dog at ligge
udenfor, trods den lovede regn. Vi kun-
ne ikke overskue, at ligge i den fugtige
varme, der var i drivhuset. Så ville vi De havde lovet ganske let regn hele da- telt op. Komme i bad og få varmen og få
trods alt hellere blive våde af regn. Se- gen. Enten tog de fejl, eller også vil jeg lagt vores tøj indenfor, så det kunne
nere gik vi en tur i det lokale friluftsbad ikke opleve, når det regner for alvor. For tørre bare nogenlunde. På camping-
med varmt boblebad og svømmebassin. denne dag blev vi MEGET våde. Vi ville pladsen lå et par englændere, der var på
have kørt Snæfellsnes rundt, men opgav cykel- altså trædecykel. Det er sejt!
Om natten blev jeg vækket af regnen og fordi det regnede og der var tågedis. Vi
måtte sande, at de ikke havde overdre- kunne ikke se landskabet, så vi valgte at
vet med den lovede regn. Vores oversejl kører nordover til Stykkisholmur, for at
var ved at nå jorden under tyngden af se om det klarede op ved kysten. Det
regnen. Uden for sovekabinen var der gjorde det ikke! Stykkisholmur har his-
en stor vandpyt inde i teltet. Vi havde toriske bånd til Danmark og vi kom lige
misset, at der var en lunke lige der. Hel- til ”Dansk uge”! Lidt syd herfor ligger
digvis lå sovekabinen højt! Næste mor- Bjarnarhöfn, hvor der er et museum der
gen var der blankt vand på plænen. fortæller historien om Hákarl – vel-

Næste morgen, torsdag den 11. august,
kom solen og vi lagde vores ting ud for
lige at få dem tørret, inden de skulle
pakkes. Kørte derfra langs kysten mod
Reykjavík og op til domkirken. Et fan-
tastisk bygningsværk inspireret af
basalt-formationer, som ses mange ste-
der rundt om ved vandfaldene. Vi fandt
Turistinformationen for at høre om
mulighederne for at komme til Vest-
mannaøerne. Det så ud til det var mu-
ligt. Vi kørte fra Reykjavíik vest over
mod Keflavík, Grindavík og forbi et
Regnen var dog holdt op ved 7-tiden og hængt Grønlandshaj. Der var også meget stort geotermisk værk ved ”Den
endnu engang var vi heldige at kunne smagsprøver for de modige. Med våde Blå Lagune”. På sydkysten spiste vi fro-
pakke i tørvejr. Vi kørte øst over til på fødder og hænder kørte vi sydover til kost, fortsatte vestover gennem Selfoss
Barnafoss. Et specielt vandfald, med en Borganes og fik tanket. Herfra videre og kørte videre til færgehavnen for at se
myte om to børn, der var forsvundet i syd over rundt om Hvalfjorden til en om vi kunne komme til Vestmanaøerne.
fossen og hvor vandet kom ud mellem campingplads. Vi kunne hælde vand ud Her kom vi en halv time før færgeafgang
lagene af lava. Herfra kørte vi vestover. af støvlerne. Så det var med at få slået og der var heldigvis plads. Vi tog færgen

10