Page 8 - SNT_25

pludselig i stå i et felt med løst sand. Jeg
hjalp med at skubbe ham ud på mere
stabil grund. Han fik startet igen og
havde ikke rigtig nogen ide om, hvorfor
han gik i stå. Vi skulle 30 km længere
syd på ad rute 35 og så mod øst. Jeg
tænkte, at det kun var få kilometer øst
på, men vejen ville ligesom ingen ende
tage. I dag kan jeg på kortet se, at der er
godt 30 km. Vejen hertil var dårlig og
det var med max. 20 km/t. På vejen
holdt vi en lille pause på et udsigts-
punkt. Her passerede et par biler. Bl.a.
en Opel Corsa med en ældre dame med
hvidt pagehår. Hun vinkede og virkede
helt upåvirket af den dårlige vej. Hun
kørte dog stille, og vi undrede os over,
hvordan hun var nået helt derind i høj-
landet i den lille, ikke-terrængående,
bil. Da vi endeligt nåede frem til cam-
pingpladsen, var vi begge godt brugte

det igen jordvej, men god jordvej, hvor
man kunne køre op mod 40 km/t.
Senere blev den dårligere og farten
faldt til 15-20 km/t. Det sidste stykke ud
til Kjölur og kilderne Hveravellir, var
der områder med sand, der var svært at
køre i. Landskabet var utroligt storslået
og øde. En polarræv krydsede vejen og
store fugle svævede over os. Dog passe-
rede der jævnligt biler forbi. Ved
Hveravellir kikkede vi igen på kogende
kilder der spruttede og hvæsede. Vi fik
et bad i den varme kilde. Det var dejligt
afslappende, man bliver godt ren i det
svovlholdige vand. Efterfølgende spiste
vi frokosten med fantastisk udsigt til
vulkaner med sne på toppen. Det var
kun først på eftermiddagen, så vi blev
enige om at fortsætte til den næste cam-
pingplads Kjerlingarfjöll, hvor vi havde
set, vi kunne få tanket. Da vi kørte fra
Hveravellir gik Knud Eriks cykel lige
og trætte. Vi slog telt op og lavede en
kop kaffe og ville bare slappe af inden vi
skulle lave mad. ”Campingfatter” kom
og skældte os ud over, at vi kørte på
sådan nogle fine gamle motorcykler på
de dårlige jordveje. Men han ville nu
alligevel gerne fotografere dem. Han
fortalte også, at brændstofsalget var
lukket, men ville dog gerne hjælpe med
nogle liter, hvis vi ikke mente, at kun nå
frem til næste tank. Vi regnede på det og
mente at vi nok skulle nå frem. Han
fortalte at der oppe i fjeldet lå et stort
geotermisk område, som han synes vi
skulle gå op at se. Der var ni kilometer
derop. Enten at gå over fjeldet eller ni
km at køre ad vej derop. Jeg var så træt,
at jeg ikke ville kunne gå 18 km, ej heller
køre dem på Nimbussen. Han syntes det
var ærgerligt, hvis vi ikke kom derop, så
han tilbød os at låne os sin firhjulstræk-

8