Page 48 - SNT_27

Jeg holder klar til start som den først i Trondhjemsridtet 2016. Jeg var meget spændt på om sen ny ville starte i første huk, -
DET GJORDE DEN!

gik strøm gennem lejerne. Svejseoperationen lykke- tændingen og jeg ringede rundt til mit netværk af klo-
des, og så skulle der lige rettes til med en fil. Med lidt ge og hjælpsomme folk. Men intet hjalp. Men pludse-
omtanke og forsigtighed, herunder anvendelse af af- lig - midt i min fortvivlelse - opdagede jeg, at en af
tørringspapir lykkedes det at få kontrol med filespå- udstødningsventilerne hængte. Den havde slidt sig
nerne, så de ikke efterfølgende kunne anrette skade. gennem toppen af justeremøtrikken på stødstangen.
Jeg er stor tak skyldig til Henning Petersen fra Køge, Det viste sig, at de tre andre også var lige ved at være
der var med til at justere og kontrollere skiftefunk- slidt igennem, så fire andre måttes fremstilles.
tionen. Så blev det hele samlet, og det virkede perfekt.

Så lykkedes det
Men trængslerne var ikke forbi
Tiden var ved at løbe fra os. Det var blevet den 26.
Jeg var spændt på, hvordan det var at køre på en Rør, april 2016, så vi nærmede os med hastige skridt 5. maj,
så jeg kørte en lille tur på matriklen. Det var ikke som Kristi Himmelfartsdag, dagen for Skagenløbets start.
forventet, og pludselig gik den i stå - totalt død. Jeg Lisbeth havde således kun en god uges tid til at lære
måtte trække tilbage. Røret at kende. Hun kom til start men måtte på an-
dendagen udgå af løbet med brud på det ene krave-
Det viste sig, at kontramøtrikken på platinsættet ikke ben. Men Røret havde klaret sig fint og kørt perfekt.
havde været spændt nok, så den var kommet ud og
havde kortsluttet tændingen. Jeg havde heldigvis fået Lisbeth havde også tilmeldt sig Trondhjemsridtet,
et helt platinsæt af en af vennerne i Rørklubben; han men måtte melde afbud på grund af det brækkede
sagde, at det altid var godt, at have et ekstra sæt, som kraveben. Hun gav mig lov til at køre Røret til dette
var stillet med den rigtige platinafstand. Han havde løb. Jeg kørte de 1250 km uden at det svigtede en
ret. Så kørte Lisbeth en lille aftentur, det var hendes eneste gang. Jeg må mindes det gamle ordsprog: “Det
første egentlige tur på et Rør, og det gik rigtig godt. skal være skidt, før det er godt”. - Det blev godt.

Næste morgen ville hun køre på arbejde for at få ruti-
ne, men da vi skulle starte den, gav den nogle store Efterlysning
knald i udstødningen. Vi stoppede startforsøget af
hensyn til naboerne. Så gik turen tilbage til værkste- Skulle der være nogen der kender mere til Rørets his-
det, hvor jeg kløede mig i nakken. Jeg kontrollerede torie, vil vi meget gerne høre om det.

48