Page 29 - SNT_27

Han brugte egentlig kun sit lille bitte soveværelse, og senere til høje priser. Men i årenes løb fik jeg og en
køkkenet - stuen kom han ikke i til daglig. Men det anden god ven fra DNT købt sådan set det meste af
viste sig at overalt hvor der var plads til det, var der hvad der var af dele til ”Røret”, og Johannes fik et
kasser, bøtter, æsker og spande med dele til ”Rør”. pænt tilskud til sin lille folkepension, og han livede op
når man kom og snakkede med ham om hans gamle
Efter en meget lang samtale hvor vi stod i den lille firma og nogle af de mennesker han havde kendt.
gang, fik han hevet nogle kasse ud fra under sengen,
og jeg fik lov til at købe et sæt fabriksnye cylindre, og På den tid fik jeg lov til at komme ind i stuen, og den
lidt forskelligt andet, men det var ikke til ”forærings- stod nærmest urørt som en lille stue model 1930, men
priser”, han vidste godt hvad han ville have for det, og allerbedst, der var også en bogreol med F&N jubi-
vi aftalt at jeg så kom igen en anden dag. læumsskrifter, Nimbus nyt, reservedelskataloger og
andet. Det var jeg meget glad for at få lov til at købe.
Og det er klart, det gjorde jeg også, og efterhånden
kom vi til at tale rigtig godt sammen, og jeg tror egent- Men desværre var der problemer i ejendommen, na-
lig at han nød lidt at jeg kom, og vi kunne tale sam- boer sagde der lugtede - og det gjorde der også. Des-
men. værre valgte man den løsning, at man sammen med
kommunen tvangsflyttede ham til et plejehjem, depo-
Jeg fik lov til at endevende spandene bag ved døren nerede møbler og andet, og fik gjort lejligheden ren,
ud på en avis, og fik pillet det bedste fra først. Det vis- malet og tapetseret.
te sig at det egentlig var fra ”rodekasserne” fra værk-
stedet i ”Rørets” tid. Det væltede den gamle mands liv fuldstændig - da
man havde tømt lejligheden, havde man jo fundet en
Han sagde at direktør Fisker lige efter 2. verdenskrig hel del, som mange andre vil kalde ”ragelse”, bl.a. de
havde sagt, at det til ”Røret” ville de aldrig få brug for, sidste ”Rør”dele, (det var heldigvis ikke så mange),
så de medarbejdere der ville kunne købe cylindre, men også en hel del andet, og dette ”ragelse” havde
krumtappe og lign. For en eller to kr stykket, og alle man bare smidt ud.
de mindre ting kunne de bare tage hvad de ville have.
En af de få medarbejdere der havde benyttet sig af det Han kom sig aldrig over det, og kunne ikke snakke
var Johannes Johansen. om andet når man besøgte ham, og en skønne dag var
der nyt skilt på døren, han var død.
Johannes Johansen havde en nevø, Knud Johansen,
der var formand for dyreværnsforeningen ”Svalen”, Man må desværre sige at det jo var et lidt sørgeligt liv
han havde både ”Rør”, og ”Humlebi”, hans ”Rør” er sådan et menneske fik, de sidste 30 år gik han bare og
det eneste ”Rør” jeg kan huske at have set i den almin- tussede rundt i den lille bitte lejlighed, men den slags
delige daglige københavnske trafik, - dog kun et par skæbner findes der jo nok en hel del af i alle storbyer.
gange. Han havde jo også hentet dele hos Johannes,
men ham var der ikke meget sjov ved, han forventede
jo at få det foræret. Så var det bedre med os der betalte
godt

F&N beholdt lidt selv, resten købte Harry
Dreiager for jernprisen, og havde det så
liggende i en lejet garage på Frederiksberg.
Men da han jo sådan set ikke solgte noget
af det, og garagen kostede leje hver må-
ned, så solgte Dreiager det omkring 1960
til jernmanden for jernprisen, det har
Dreiager selv fortalt mig, at det fortrød
han bitterligt. Allerede bare 6 – 8 år senere,
da kunne han have solgt til på priser, og

År 1921, samma år som Johannes Johansen an-
ställdes hos A/S Fisker & Nielsen, försökte man
sälja motorcyklar i Storbrittanien. Annonser
spreds, man gjorde en broschyr på engelska och
man hade över en motorcykel för tester. Men
engelsmännen var måttligt intresserade av den
danska motorcykeln som såg så annorlunda ut.

29