Page 5 - SNT_18

prøveboringerne i gang. Kiruna by
blev grundlagt af mineselskabets
første disponent, Hjalmar Lundbohm
(1855-1926), i forbindelse med, at
der kom en jernbane. Jernbanen
blev gradvis udbygget, sådan at den
i 1902 nåede Narvik. Malmfore-
komsterne har siden 1976 været
ejet af den svenske stat gennem
selskabet LKAB. Gennem tiden har
mineselskabet været kritiseret, dels
for salg til Tyskland under 2. Ver-
denskrig, dels for dårligt arbejds-
miljø, der førte til strejker i
1960’erne. Nu står LKAB solidt på
markedet på grund af deres nye
måder at udvinde jernmalm på, men
mens minen tidligere gav arbejde til
en stor del af byens indbyggere, er
meget nu så automatiseret, at det
er langt færre. Indtil 1952 foregik
brydningen i et åbent brud, men nu
foregår det i et stort tunnelsystem,
som går ca. 15 m længere ned hvert
år, nu ca. 1000 m under den oprin-
delige overflade. Centrale dele af
byen risikerer at blive ødelagt på
grund af, at der er risiko for sam-
menstyrtning af minegangene.
Derfor skal dele af byen flyttes.

Da vi kom tilbage til Nimbusserne,
stod der nogle danskere, som kend- Henning vid gränsen. ”Ett litet steg för mig, men ett stort steg för …”
te nogle, som kørte Nimbus hjemme
i Danmark (familien Grønhøj). Dem Fredag 11/7 markisen på campingvognen. Så
vidste vi godt, hvem var. På vej til I dag kørte vi ned i byen kl. 8.30 og kom der ellers vind og derefter en
campingpladsen kørte vi forbi en fik tanket. Så kom vi godt af sted, haglbyge, så vi holdt ca. 2 timers
trækirke. Ude på campingpladsen men lige ved den finske grænse fik frokost. Det regnede lidt igen i Fin-
var der ikke brug for lamper mere. vi den første regnbyge. Vi havde lige land. Så blev det ellers meget flot
vejr, da vi kørte ind i Norge. Da vi
kom til Kautainen, indlogerede vi os
på campingpladsen. Jeg fik skiftet
min magnet. Min reservemagnet
virkede ikke, så jeg måtte låne en af
Henning, som hjalp mig med at
skifte den. Hennings magnet virkede
fint. Der var mindst 1000 myg.
Vi havde kørt ca. 330 km.

Lørdag 12/7
I dag kom vi meget godt af sted. Vi
havde kørt et stykke tid, da Egon fik
en ikke så god lyd fra motoren. Ind
til siden, og han byttede maskine. Vi
kørte videre. På en tank fik vi fyldt
noget luft i mit baghjul. Vi kørte et
stykke tid. Henning sagde over
”hjelmen”, at jeg skulle have luft i.
Erik kom med vores elpumpe, og
der kom luft igen. Vi kørte lidt, så
var der ikke luft i. Jeg måtte motor-
bremse, for det hjælper ikke meget
at bremse, når fælgen bremser inde
i dækket, og dækket stadig løber
rundt udenom. Da jeg holdt stille,
var det på et sted, hvor der kun var
vej og ingen grøftekant og 1000
myg. Hvis vi skulle nå et stykke vej,
så måtte mit rør ind i bilen ved
Oles punktering. fået frokosten på bordet under siden af Egons rør.
Solen stod flot oppe på himlen.
5