Page 5 - SNT_26
P. 5

men og tog pengene frem, og talte belø-
                                                                                bet op. Det var man slet ikke interesse-
                                                                                ret i, og sælgeren ville slet ikke tage mod
                                                                                dem, og begyndte at fortælle at de kun-
                                                                                ne tilbyde afbetaling på 48 måneder,
                                                                                eller måske 36 måneder, med små lem-
                                                                                pelige afdrag. Men det ville Albert ikke.
                                                                                Det endte med at der måtte komme en
                                                                                højere chef tilstede, og meget modstræ-
                                                                                bende gik man med til at modtage beta-
                                                                                lingen kontant. Årsagen har jo nok
                                                                                været, at bilforretningen ikke tjente ret
                                                                                meget på at sælge sådan en VW, reelt set
                                                                                tjente man nok mere på at oprette en
                                                                                afbetalingsordning.

                                                                                Alberts Nimbus med sidevogn var gået
                                                                                videre til den ældste søn Max, men de
                                                                                fik jo også bil på et tidspunkt, så den
                                                                                blev ikke brugt ret meget.  Så Max
                                                                                spurgte om jeg ville købe den. Den hav-
                                                                                de jo stået på gaden og ikke været brugt
                                                                                længe, så den så sølle ud.

                                                                                Jeg kom en februardag med frostvejr og
                                                                                hentede den, havde selv en frisk akku-
                                                                                mulator med, og fik efter nogen møje
                                                                                startet dyret. Forgaflen var fuld af vand,
                                                                                og bundfrossen, og kablet til forbrem-
                                                                                sen var rustet eller frosset fast. Men jeg
                                                                                fik den hjem, og den fik den helt store
        Den ser tiltalende ud, i et dengang me-  terne”, de halvstore runde aluminiums-  tur med vask, olieskift, justering og gen-
        get moderne design. Man var begyndt at  plader man trykkede tønderne ud af, de  nemgang af forgaflen m.m, så til sidst
        lave selve tønden i afdelingen som hed  blev leveret i et præcist mål.  blev den helt hæderlig. Så skulle jeg
        Stanseriet, hvor man stansede ting ud,                                  hente papirene, der var de lige ved at
        og pressede selve tønden i aluminiums-  Albert havde en god ven der var værk-  fortryde at de havde solgt den, nu kørte
        plade. Alberts yngste søn Jørgen er op-  fører på NKT, og sammen gik de til af-  den jo så godt. Men jeg solgte den selv-
        rindelig uddannet som værktøjsmager  delingschefen på NKT. Han kunne jo  følgelig kort tid efter. Havde vel selv
        hos F&N, og fortæller at det kræver me-  godt se at der i fremtiden lå en god for-  givet 500 kr for den, og efter den var sy-
        get stor præcision, og når man kommer  retning, med store leverancer til F&N. Så  net fik jeg vel 1200 kr.
        til de steder hvor der er meget skarpe  han sagde at Albert bare kunne  Albert fortsatte mange år i stanseriet, og
        buk, så er det lige før materialet bliver  meddele, at F&N kunne levere alle de  de sidste år han arbejdede var han kont-
        flydende, også alle de huller der skal  fejltrykte tønder over til NKT, så ville  rolmester for støvsugere. Han gik på
        laves, de bliver ”lokket” ud,  - altså stan-  NKT leverere lige så mange platter til  pension som 67 årig, så det må have
        set, med meget stor præcision.      F&N.                                været omkring 1978.

        Det kneb virkelig med at få det til at  Se, det var jo et udfald på sagen, som  Efterhånden var tiden jo så gået, og det
        fungere, og alle gode kræfter var i gang.  passede Erik Fisker vældig godt. Ifølge  var tid til at sælge huset, og flytte i lej-
        Erik Fisker bad Albert om at komme fra  et internt notat blev Albert Christensen  lighed. Albert ringede til mig, og spurgte
        Nimbusafdelingen, og så se hvad han  overført til Nilfisk afdelingen i 1960.  om jeg ville kigge ud, det gjorde jeg selv-
        sammen med medarbejderne i Stanse-                                      følgelig gerne. Der hang et par plakater
        riet kunne udrette.                 Albert fortalte at på et tidspunkt skulle  på væggen, de skulle selvfølgelig ned, og
                                            de have en ny bil, Hillmann´en var ved  der var dukket en del mindre Nimbus-
        Efter en del genvordigheder lykkedes  at være udtjent. Der var selvfølgelig i  dele op, og så stod der en hel del rode-
        det til sidst at få det til køre. Erik Fisker  hjemmet blevet talt om hvad det skulle  kasser, dem tog jeg med hjem, og især
        var så kommet for at beundre de gode  være, og farve o.s.v. Det skulle være en  sådanne kasser hvor der lå lidt søm og
        resultater. Så havde han stået og kigget  Folkevogn type I, som jo var utroligt  skruer var der mange småting til
        på alle de skævtrykkede tønder, adskil-  populær. Så Albert gik ind til en Folke-  Nimbus i, kasserne blev sorteret meget
        lige hundrede, og sagde, det er da også  vognsforhandler, og bestilte så en sådan  grundigt.
        ærgerligt de bare skal til omsmeltning.  meget fin og skinnende helt ny VW. Hos
        Albert gjorde så det, at han næste dag i  forhandleren blev der så udfyldt papi-  Man må sige at mit bekendtskab med
        frokostpausen tog sin cykel, og kørte  rer, og farve og andre ting blev bestemt.  Albert virkelig har været en stor glæde,
        over på NKT - der var kun 5 minutter på  Så spurgte man hvordan han ønskede at  og jeg lærte meget af det.
        cykel. Det var NKT der leverede ”plat-  betale. Så Albert greb ind i inderlom-


                                                            5
   1   2   3   4   5   6   7   8   9   10