Page 9 - SNT_24
P. 9
Från Jesper Jæger Nørregaard den 5 december 2016
PS
Fredag eftermiddag, 2 december, blev jeg ringet op af
Niels Palle fra Nyborg, som lige ville give sit besyv
med i fortællingen omkring Memhave lygte. I 1988
holdt Niels Palle inde på Fisketorvet i Odense på sit
Kakkelovnsrør med påmonteret Memhave. Han holdt
med motoren igang fordi han var en del af en kortege
af gamle motorcykler som skulle køre noget parade i
anledning af Odenses 1000 års jubilæum. Han blev
antastet af en mand som i motorlarmen fortalte at
han hed Memhave og at det var sjovt at se en af sine
lygter igen … dem havde han fremstillet rigtigt mange
af. Så dermed véd vi nu to ting. Memhave fremstillede
lygterne fra bunden af … men det må være med for-
læg af Kay-Bee lygten … altså en kopiering. Vi ved
osse at ham som jeg troede havde fremstillet lygten
Richard Memhave Henriksen, var død i 60'erne … han
må have haft en bror, som så har drevet metalværk-
stedet i Dansestræde, mens Richard har stået for ba-
kelit- og plastfabrikken samme sted. Desværre nåede
Niels Palle ikke at stille de essentielle spørgsmål i
situationen, idet kortegen skulle igangsætte.
DS
9