Page 3 - SNT_42

Minder om en god ven

Av Jesper Jæger Nørregaard

Fra mit startende medlemskab af DNT i 1992, blev der rundt omkring nævnt en person som hed
Fin Ohlendorff. ”hvad mener Fin om dette” syntes at blive nævnt både om Nimbus teknik og
originalitet. Inden Facebooks komme, var Nimbus-viden noget som mange havde…og nogen
havde STOR viden og sådan en person var Fin.

Jeg vidste godt hvem Fin var når jeg så ham og hans militærmaskine m. sidevogn på træfplad-
sen, men jeg mødte ham aldrig og talte aldrig med ham. Sådan var det lige indtil årstræffet i
Højby, Sjælland i 2004. Dengang var der en gruppe af unge mennesker som kaldte sig MC
Nimbus København og de havde indtaget træfpladsen med et kæmpe telt og VIRKELIG fest i
gaden …mange husker sikkert dette. Jeg hang ud i teltets festligheder og kom til at sidde ved
siden af en mand i militærbukser og kasket og vi faldt i snak. En meget vedkommende snak som
handlede meget lidt om Nimbus, men meget mere om musik og verdens tilstand sådan generelt.
Vi snakkede i nok et par timer og her var en mand, som virkeligt forekom nærværende og
vedkommende …virkeligt så begge var fornøjede. Den mand viste sig at være Fin Ohlendorff.

Så gik der igen nogle år…frem til 2009 …Facebook var kommet ind på scenen…og på Facebook så
jeg osse navnet Fin Ohlendorff. Jeg sendte ham en privat besked og spurgte om han huskede
mig og efter lidt genopfriskning så var vi atter på bølgelængde. ”Kan vi ikke droppe det her
skriveri … kan vi ringe sammen” spurgte Fin … og så fik vi igen en laaaang vedkommende
samtale, startende med Nimbus men hurtigt bevægede snakken sig over i andre vigtige emner.
Fra den dag var vi jævnligt i kontakt og vi mødtes af og til privat, eller hvor der var anledning til
at mødes. Fin var en del ældre end mig og hans liv var rigt på oplevelser og fortællinger. Der var
både beretninger om dumheder, morsomheder og lærerige foreteelser.

De senere år var ikke nemme for Fin – det mærkede man i vore snakke som tit handlede om de
ting han tumlede med. Jeg ved godt jeg ikke kunne hjælpe med meget, men lytte og støtte op
det kunne jeg. Det var osse i disse sidste år at Fin meget hjælpsomt lærte mig at bygge min
egen Nimbus motor…og der lærte jeg en anden side af personen at kende…han var nemlig ikke
verdens mest tålmodige læremester. …men han mente det godt og det var værdifuldt at lære
noget. Fin og jeg var på bølgelængde omkring Nimbus og originalitet og Fin forstod min kom-
promisløshed grænsende til det hysteriske… Jeg byggede en Nimbus Sport med Sport sidevogn
og der var jeg naturligvis osse hysterisk med det originale og det var Fin vild med…at jeg ville
bygge en Sport som den så ud dengang i udstillingsvinduet. Da jeg skulle have fundet den rigtige
løsning omkring staffering af sidevognskassen, der diskuterede vi forskellige løsnings-modeller
indtil jeg fandt et gammelt billede af hvorledes stafferingen skulle starte i kassens front. Da jeg
viste det gamle billede til Fin, skrev han tilbage ”jeg får oprigtigt tårer i øjenkrogene” …han
elskede bare Nimbus.

3